åbner i nyt vindue
UPDATE 9. juni 2026

Apple præsenterer innovative funktioner og intelligente oplevelser på tværs af tjenester

Brugerne kan se frem til en mere detaljeret Flyover-funktion i Apples Kort-app, få mere fleksible delingsmuligheder i Find-appen, nemt dele regninger med Apple Cash og meget mere
Tre iPhone 17 Pro-enheder viser skærme fra forskellige Apple-tjenester.
Med lanceringen af 2027-softwareudgivelserne til efteråret introducerer Apple effektive nye funktioner til de tjenester, som brugerne holder af.
Med 2027-softwareudgivelserne, der kommer til efteråret, introducerer Apple effektive nye funktioner til brugere af deres tjenester. Opdateringerne omfatter forbedrede Flyover-visninger og lokale lister i Apples Kort-app, fleksible delingsmuligheder i Find-appen, mulighed for at bruge Visuel intelligens til at dele regninger med Apple Cash, understøttelse af videopodcasts på tværs af Mac og tvOS, et nyt design til Delte album i iCloud og et nyt program til Apple Fitness+.
“Vi glæder os over at kunne give flere hundrede millioner brugere på tværs af Apples tjenester adgang til nye effektive funktioner og intelligens, der vil gøre brugeroplevelsen endnu sjovere og mere nyttig,” udtaler Eddy Cue, Apples Senior Vice President for Services. “Fra nye udforskningsværktøjer i form af Flyover og lokale lister i Kort-appen og mere praktiske betalingsmetoder i Apple Wallet til en løbende udvidelse af videopodcasts i Apple Podcasts på Mac og i tvOS og meget mere – disse opdateringer afspejler vores engagement i forhold til at skabe oplevelser, der virkelig gør en forskel i brugernes hverdag.”

Apples Kort introducerer forbedret Flyover og lokale lister

Apples Kort-app får en forbedret Flyover-funktion, som kombinerer luftfotos med AI, så brugerne kan se fantastisk detaljerede billeder af udvalgte byer verden over som aldrig før. Uanset om brugerne vil se nærmere på et sted inden deres rejse eller blot vil udforske en by fra et nyt perspektiv, giver den forbedrede funktion brugerne skarpere og mere naturtro billeder af destinationer over hele kloden.
En skærm i Apples Kort-app på 13" iPad Pro viser et luftfoto af bygninger.
En forbedret Flyover-funktion til udvalgte byer i verden kombinerer luftfotos med AI for at vise fantastiske detaljer som aldrig før i Apples Kort-app.
Med lokale lister i Apples Kort-app kan brugere i USA finde det perfekte sted at mødes med vennerne, spise middag og meget andet. Ved hjælp af intelligent indsigt baseret på aktuelle tendenser viser Kort lokalt relevante samlinger med steder – fra populære restauranter til børnevenlige muligheder – så det er nemt for brugerne at finde det, de leder efter. Denne indsigt er udledt med fokus på anonymitet og er aldrig knyttet til individuelle brugere.
iPhone 17 Pro viser lokale lister med populære restauranter i Baton Rouge.
Kort lancerer også lokale lister i USA, der ved hjælp af intelligent indsigt viser lokalt relevante samlinger med steder, lige fra populære restauranter til børnevenlige muligheder.

Find-appen får fleksible delingsmuligheder og en samlet watchOS-app

Til efteråret får brugerne mere kontrol over, hvordan de deler deres lokalitet med venner og familie via Find-appen. Der vil være nye muligheder for at dele sin lokalitet i en tilpasset varighed – enten minutter, timer eller dage – eller indstille en dato og et tidspunkt, hvor delingen skal stoppe. Det gør det nemt for brugerne at dele deres lokalitet, når de deltager i et event eller er på forlænget weekend med venner og familie. Brugerne kan også sætte deling af deres lokalitet på pause for bestemte personer indtil slutningen af dagen, så de kan købe en gave eller deltage i et surpriseparty uden at afsløre noget.
iPhone 17 Pro viser en Find-skærm, hvor en bruger indstiller varigheden til fire dage, syv timer og 19 minutter.
Med Find får brugerne nye muligheder for at dele deres lokalitet, herunder muligheden for at tilpasse varigheden eller indstille en dato og et tidspunkt, hvor delingen skal stoppe.
På Apple Watch erstattes de tre funktioner Find enheder, Find genstande og Find personer af en ny samlet Find-app. Den kortbaserede brugergrænseflade i den nye Apple Watch-app gør det endnu nemmere for brugerne at finde deres venner og familie, enheder og genstande. Find-appen giver adgang til nyttige handlinger. Herfra kan brugerne blandt andet få vejvisning, finde enheder og genstande, når de er i nærheden, bede en enhed om at afspille en lyd eller se kontaktoplysninger. Brugerne kan nu også benytte Præcis søgning i Find-appen til at finde deres parrede iPhone, AirTag (2. generation) og AirPods Pro 3.1
Apple Watch Ultra 3 viser en Find-skærm med en bruger ved navn Sophie.
Den nye Find-app på Apple Watch har en kortbaseret brugerflade, der gør det nemmere for brugerne at finde deres venner og familie, enheder og genstande.

Apple Wallet gør det nemt at dele regninger og administrere adgangskort

Dette efterår får brugerne adgang til nemmere og mere intelligente hverdagsinteraktioner i Apple Wallet. Med iOS 27 bliver det muligt at dele regninger ved hjælp af Apple Cash og Apple Intelligence, så det er nemt at afregne efter en middag med vennerne.2
Brugeren skal blot scanne kvitteringen med sit iPhone-kamera eller bruge et billede af regningen for at dele den med sine venner. Denne funktion er tilgængelig i Beskeder, i Apple Wallet eller ved brug af Visuel intelligens på skærmen og med iPhone-kameraet. Den nye Siri-tilstand i Kamera-appen giver brugerne mulighed for at finde oplysninger og udføre en række handlinger baseret på det, de ser foran sig. Når brugerne retter deres iPhone mod en kvittering i Siri-tilstand, kan funktionen vise de relevante handlinger som for eksempel at dele en regning med Apple Cash og identificere elementerne på kvitteringen. Når brugerne har valgt, hvad de skal betale for, beregnes det samlede beløb, så de kan betale præcis det, de skylder, med Apple Cash.
Brugerne kan nu bruge Visuel intelligens til at dele en regning med Apple Cash ved blot at scanne eller bruge et billede af kvitteringen og trykke på det, de skal betale for.
Brugere af iPhone og Apple Watch vil kunne oprette og gemme kort i Apple Wallet fra fysiske kort, såsom loyalitets- eller medlemskort, så de slipper for at rode rundt i lommer og tasker. Ved hjælp af Siri-tilstand i Kamera-appen skal brugerne blot rette deres iPhone mod et fysisk kort med en stregkode eller tage et skærmbillede af et digitalt kort, hvorefter de får mulighed for at gemme det i Apple Wallet. Brugerne kan også oprette og tilføje et kort direkte fra Apple Wallet. Når kortet er tilføjet, kan det blive vist som en stregkode eller QR-kode direkte på deres iPhone eller Apple Watch. Kort kan også fastgøres til Smart stak på Apple Watch, så de er lige ved hånden.
iPhone 17 Pro viser et årskort til et museum i Apple Wallet.
iPhone- og Apple Watch-brugere kan oprette kort fra fysiske kort med stregkoder såsom loyalitets- eller medlemskort og gemme dem i Apple Wallet, så de nemt kan bruge dem på farten.
Med iOS 27 vil Apple Wallet tilbyde en forbedret nøgleløsning til resort- og hotelophold. I dag er det allerede nemt for gæster at få adgang til deres værelse og hotelfaciliteter ved hjælp af deres iPhone eller Apple Watch. Med den nye og forbedrede nøgleløsning vil de kunne se endnu flere detaljer om deres rejser, modtage rettidige opdateringer om bookede aktiviteter, få adgang til tjenester, der er tilgængelige under deres ophold, og meget mere – alt sammen i Apple Wallet.

Nemmere betaling med Apple Pay og Tap to Pay på iPhone

Til efteråret introducerer Apple et opdateret design for brugerne, når de betaler online og i apps med Apple Pay, så de kan træffe mere velovervejede beslutninger og vælge de betalingsmetoder, der passer bedst til deres køb. Det opdaterede design gør det enkelt for brugerne at skifte kort med et swipe. Brugere, der har tilføjet et kvalificeret kort i Wallet, kan også nemmere se vigtige oplysninger, herunder loyalitetssaldoer, kontosaldoer, muligheder for at betale senere m.m. Og senere på året vil brugerne kunne bruge Apple Pay til nemt at sætte penge ind på et understøttet betalingskort direkte i Apple Wallet eller ved betaling online.
iPhone 17 Pro viser en Apple Pay-skærm med et samlet transaktionsbeløb, Apple Card-oplysninger, brugerens leveringsoplysninger, leveringsmetoden og brugerens faktureringsadresse.
Det opdaterede Apple Pay-design gør det enkelt for brugerne at skifte kort med et swipe. Brugere, der har tilføjet et kvalificeret kort i Wallet, kan også nemmere se vigtige oplysninger, herunder loyalitetssaldoer, kontosaldoer, muligheder for at betale senere m.m.
Siden introduktionen af Tap to Pay på iPhone har Apple desuden gjort det muligt for titusindvis af forhandlere i alle størrelser på tværs af 50 lande og områder at tage imod kontaktløse betalinger med en iPhone uden behov for yderligere hardware. Til efteråret bliver betalingsoplevelsen med Tap to Pay på iPhone i butikken endnu bedre takket være Tryk for at dele.3 Med et enkelt tryk kan kunderne oprette forbindelse til en deltagende forhandlers iPhone for at få en hurtigere og mere personlig købsoplevelse i butikken. Dette muliggør sikker deling af oplysninger såsom mailadresse og andre kontaktoplysninger, leveringsadresse, oplysninger om loyalitetsfordele m.m.
iPhone 17 Pro viser en anmodning om at dele en brugers leveringsoplysninger med en skobutik.
Med Tryk for at dele kan brugerne oprette forbindelse til en deltagende forhandlers iPhone for at få en hurtigere og mere personlig købsoplevelse i butikken. Dette muliggør nem og sikker deling af oplysninger som leverings- og mailadresser eller bonuspoint fra loyalitetsprogrammer.
Kunderne vil også kunne se varerne i deres indkøbskurv i realtid, så de kan holde styr på, hvad de har købt, og sikre, at alle tilbud og rabatter er tilføjet. Når det er tid til at betale, kan kunderne betale direkte på deres iPhone med Apple Pay ved hjælp af det opdaterede design – uden at skulle trykke igen.

Apple Podcasts bringer video til macOS og tvOS og tilføjer en mere præcis søgefunktion

Til efteråret kan Mac-brugere se videopodcasts i en ny og forbedret Apple Podcasts-app, der også vil understøtte Billede i billede-funktionen, som giver brugerne mulighed for at se episoder, mens de laver andre ting. Med denne opdatering er den fulde podcastoplevelse tilgængelig på Mac med lyd- og videoindhold, transskriptioner, tidsbaserede links og kapitler – alt sammen på ét sted.4
Apple Podcasts i tvOS har også fået et helt nyt design med afspilning af videopodcasts, en ny indholdsoversigt til nemmere navigation og understøttelse af grafik for serier og episoder. Opdateringen gør det enkelt at finde og hygge sig med videoindhold på den store skærm.
Derudover er der en ny søgefunktion, som hjælper brugere på tværs af iPhone, iPad, Mac, Apple Vision Pro og podcasts.apple.com med at finde en bestemt episode hurtigere ved at søge direkte i serien fra oversigten Se alle episoder.
Et TV, Apple Vision Pro, MacBook, iPad og iPhone viser skærme med videoer af forskellige podcasts.
Videooplevelsen i Apple Podcasts udvides til tvOS og macOS og gør dermed iOS, iPadOS og visionOS selskab.

Opdateringer til Delte album og flere fordele ved iCloud+

Delte album i iCloud tilføjer deling i fuld opløsning, understøttelse af flere filtyper, emoji-reaktioner, opdaterede aktivitetsfeeds med mulighed for at se aktivitet pr. album og nye midlertidige album, der giver brugerne mulighed for at samarbejde om kortvarige projekter uden at optage plads i deres iCloud. Alle kan deltage og bidrage med billeder til album på nettet, også brugere uden en Apple-enhed, hvilket gør det nemmere end nogensinde at bevare fælles minder.
Delte album i iCloud tilføjer deling i fuld opløsning, understøttelse af flere filtyper, emoji-reaktioner m.m. Alle kan deltage og bidrage med billeder til album på nettet, også brugere uden en Apple-enhed, hvilket gør det nemmere end nogensinde at bevare fælles minder.
De fleste iCloud+-abonnementer tilbyder højere grænser for daglig brug til Apple Intelligence-funktioner, herunder billedgenerering, samt Apple Intelligence-understøttelse til kompatible kameraer i hjemmet.

Forbedringer til oversættelse og udtale af sangtekster og AutoMix i Apple Music samt Lossless-lyd i tvOS

Oversættelse af sangtekster udvides til syv nye sprogpar, så funktionen ubesværet kan oversætte teksterne i brugernes yndlingssange fra engelsk til fransk, engelsk til tysk, engelsk til italiensk, engelsk til koreansk, engelsk til spansk, fransk til engelsk og japansk til engelsk.5 Sangteksterne oversættes ved hjælp af maskinlæring – med finjustering fra sprogseksperter, hvilket sikrer, at sangens følelser og kulturelle nuancer samt tekstens oprindelige budskab bliver bevaret.
Udtale af sangtekster, som gør det muligt for brugerne at synge med, når teksten er på et andet sprog, udvides også med fem nye sprogpar, herunder arabisk til arabisk med latinske bogstaver, engelsk til hangul, engelsk til katakana, japansk til hangul og mandarin (forenklet kinesisk) til katakana.6
AutoMix har gjort lytteoplevelsen endnu mere energisk og spændende med bedre overgange, der føles mere fordybende og engagerende. Funktionen vil også være tilgængelig på Apple Music i tvOS og på HomePod.
Apple Music introducerer desuden Hi-Res Lossless-lyd i tvOS i tillæg til Lossless-standardlyd. Abonnenter med kompatible eksterne højttalere kan lytte til deres yndlingssange i den bedste lydkvalitet og opleve lyd i studiekvalitet direkte gennem deres Apple TV 4K.

Bedre sportsoplevelser for fans

Apple TV fortsætter med at forbedre fanoplevelsen på tværs af store sportsligaer og sportsøjeblikke, herunder “Friday Night Baseball”, Major League Soccer og Formel 1® i USA. Fans kan bruge den gratis Apple Sports-app på iPhone til at se liveresultater, statistikker, stillinger m.m. – i over 170 lande og områder verden over, inklusive over 90 nyligt tilføjede markeder.
iPhone 17 Pro viser Apple Sports-appen med kampe til VM i fodbold 2026.
Den gratis Apple Sports-app på iPhone giver fans adgang til liveresultater, statistikker, stillinger m.m. i over 170 lande og områder, inklusive over 90 nyligt tilføjede markeder.

Strong Through Menopause med Fitness+

I tillæg til at understøtte overgangsperioden til og selve overgangsalderen i Min cyklus, som blev introduceret med iOS 27, har Apple Fitness+ i denne uge introduceret Strong Through Menopause – et progressivt treugers program med ugentlige yoga- og styrketræninger, som skal hjælpe brugerne med at opbygge styrke, forbedre deres balance og mobilitet samt reducere stress i forbindelse med overgangsfasen til og selve overgangsalderen. I en ny episode af Time to Walk deler skuespillerinden Busy Philipps fortællinger fra sit liv, bl.a. om sin oplevelse med perioden før overgangsalderen.
Tilgængelighed
  • Funktioner og egenskaber kan blive ændret. Nogle funktioner er muligvis ikke tilgængelige i alle områder eller på alle sprog, og tilgængeligheden kan variere på grund af lokal lovgivning. Få mere at vide om tilgængelighed på apple.com/dk.
Del artikel

Media

  • Tekst i denne artikel

  • Medieindhold i denne artikel

  1. Præcis søgning er understøttet på Apple Watch Ultra 2 og nyere, Apple Watch Series 9 og nyere, tilhørende iPhone 15-modeller og nyere (undtagen iPhone 17e og iPhone 16e) og MagSafe-opladningsetuiet til AirPods Pro 3. Få mere at vide på support.apple.com/109512.
  2. Kun tilgængeligt i USA på kvalificerede iPhone- og iPad-enheder. Kræver Siri AI på en enhed med Apple Intelligence slået til. Apple Intelligence er tilgængelig på iPhone 16-modeller og nyere, iPhone 15 Pro, iPhone 15 Max, iPad mini (A17 Pro) og iPad-modeller med M1 og nyere. Apple Cash-tjenester leveres af Green Dot Bank, Member FDIC. Apple Payments Services LLC, der er et datterselskab af Apple Inc., er en udbyder af Green Dot Bank i forbindelse med Apple Cash-konti. Hverken Apple Inc. eller Apple Payments Services LLC fungerer som bank. Læs mere om vilkår og betingelser.
  3. Denne funktion kræver iPhone 12 eller nyere med iOS 27 eller nyere og er i øjeblikket ikke tilgængelig i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.
  4. Tilgængeligheden kan variere afhængigt af land eller område og enhed. Kræver en kompatibel Apple-enhed med iOS 26.4, iPadOS 26.4 eller visionOS 26.4 eller nyere – eller den nyeste version af Apple Podcasts til nettet.
  5. Oversættelse af sangtekster er tilgængelig for udvalgte sange på følgende sprog: engelsk til kinesisk (forenklet), engelsk til fransk, engelsk til tysk, engelsk til italiensk, engelsk til japansk, engelsk til koreansk, fransk til engelsk, koreansk til kinesisk (forenklet), koreansk til engelsk, koreansk til japansk og spansk til engelsk.
  6. Udtale af sangtekster fungerer med udvalgte sange og følgende sprogpar: arabisk til arabisk med latinske bogstaver, kantonesisk til jyutping, kinesisk (forenklet) til pinyin, kinesisk (traditionelt) til pinyin, engelsk til hangul, engelsk til katakana, hindi til hindi med latinske bogstaver, japansk til hangul, japansk til japansk med latinske bogstaver, koreansk til katakana, koreansk til koreansk med latinske bogstaver, mandarin (forenklet kinesisk) til katakana og punjabi til punjabi med latinske bogstaver.

Pressekontakt

Martin Lund Nielsen

media.dk@apple.com

33 42 22 36

Apple Media Helpline

media.dk@apple.com

33 42 22 36