PRESSEMEDDELELSER
2. november 2026
Apple offentliggør regnskabsresultatet for 4. kvartal
Rekordhøje tal i september-kvartalet for virksomhedens samlede omsætning, iPhone-omsætningen og indtjeningen pr. aktie
Salget af tjenester genererede større omsætning end nogensinde før
Salget af tjenester genererede større omsætning end nogensinde før
CUPERTINO, CALIFORNIEN Apple præsenterede i dag resultatet for 4. kvartal af virksomhedens regnskabsår 2026, der sluttede den 26. september 2026. Virksomheden havde en kvartalsomsætning på 114,5 mia. dollar, hvilket er en stigning på 12 procent i forhold til sidste år. Selskabets bruttomargin var 47,9 procent, herunder en positiv effekt på cirka 1 procentpoint som følge af tilbagebetaling af told. Den udvandede indtjening pr. aktie var på 2,10 dollar, hvilket er en stigning på 14 procent i forhold til sidste år. Heraf udgjorde den positive effekt af tilbagebetaling af told 0,05 dollar.
“I dag kan Apple med stolthed præsentere en rekordhøj omsætning på 114,5 mia. dollar i septemberkvartalet, hvilket er en stigning på 12 procent i forhold til samme kvartal sidste år. iPhone satte omsætningsrekord for et septemberkvartal, mens omsætningen fra tjenester nåede et historisk højt niveau. Det sætter punktum for vores hidtil bedste regnskabsår,” udtaler John Ternus, Apples CEO. “Vi afslutter året med vores hidtil mest ambitiøse produktudvalg. Det omfatter iPhone Duo, den største nyskabelse inden for iPhone siden den oprindelige model, samt iPhone 18 Pro og iPhone 18 Pro Max, vores hidtil mest avancerede iPhone-modeller. Vi har også netop lanceret en helt ny generation af hardware til hjemmet og introduceret touchfunktion på Mac for første gang. Sammen med den helt nye Siri AI giver det os et imponerende produktudvalg at gå julesæsonen i møde med.”
“Apple satte rekord for både nettoresultat og indtjening pr. aktie i septemberkvartalet. Vores rekordhøje omsætning i septemberkvartalet satte punktum for et stærkt regnskabsår 2026 med en historisk høj omsætning på 479 mia. dollar og tocifret vækst i indtjening pr. aktie,” udtaler Kevan Parekh, Apples CFO. “Vi genererede 28 mia. dollar i pengestrømme fra driftsaktiviteter i kvartalet, hvilket gjorde det muligt at føre 28 mia. dollar tilbage til aktionærerne. Takket være vores store kundetilfredshed og -loyalitet satte antallet af installerede, aktive enheder ny rekord på tværs af alle produktkategorier og alle geografiske segmenter.”
Apples bestyrelse har annonceret en kontant dividende på 0,27 dollar pr. almindelig aktie i virksomheden. Dividenden udbetales den 16. november 2026 til aktionærer, der er registreret inden den 12. november 2026 ved forretningstids ophør.
Apple leverer direkte streaming af telekonferencen om regnskabsresultatet for 4. kvartal 2026 kl. 23.00 dansk tid den 2. november 2026 på apple.com/investor/earnings-call. Webcasten vil derefter være tilgængelig i ca. to uger.
Media
-
Koncernregnskab
Pressekontakt:
Investorkontakt
© 2026 Apple Inc. Alle rettigheder forbeholdes. Apple og Apple-logoet er varemærker tilhørende Apple. Andre firma- og produktnavne
kan være varemærker tilhørende deres respektive ejere.